Hvis du overvejer at købe nye fliser til dit badeværelse, enten fordi du skal renovere eller bygge nyt, så er noget af det første du skal overveje, hvor store fliser du gerne vil have.
Størrelsen på fliserne har stor betydning i forhold til det udtryk, du opnår i rummet. Fliser skaber nemlig forskellige stemninger, alt efter hvilken størrelse du vælger dem i.
Store fliser giver færre fuger og efterlader fladen i rummet mere ren og rolig i sit udtryk, hvorimod små fliser giver mere spil på overfladen.
I mange år sagde vi i flisebranchen, at du skulle vælge store fliser til store rum og små fliser til små rum. I dag er den grundregel mere flydende, fordi folk er bevidste om deres egen stil.
De helt store flisestørrelser kan dog sjældent proppes ind i et lillebitte badeværelse, uden der bliver en problematik i forhold til tilskæringen af dem. Omvendt kan små fliser i et meget stort rum virke forstyrrende for øjet eller give uhensigtsmæssigt mange fuger.
Vores anbefaling til dig er, at du vælger den flisestørrelse, du synes er spændende.
Tag et kig rundt i badeværelset
Det første du skal gøre, når du skal vælge fliser til dit badeværelse, er at kigge rundt i rummet. Se på størrelsen og udformningen af badeværelset. Tænk dernæst over hvor stor et areal du ønsker fliser på: Skal de dække hele rummet, både gulv og loft? Skal fliserne kun være i brusekabinen og på gulvet? Eller leger du med en helt anden tanke?
Effekten af flisernes størrelse i forhold til rummet
Badeværelsesfliser fås i rigtig mange størrelser – fra helt små mosaikker, til enorme storformatfliser hvor én flise dækker flere kvadratmeter. Store fliser kan få et badeværelse til at syne større og små fliser kan få lokalet til at syne mindre – alt efter rummets udformning. Mosaikker tilfører fine og dekorative effekter, fx mellem gulvfliserne, som bagvæg mellem vask og spejl eller som en horisontal bane fra gulv til loft.
Gængse størrelser på badeværelsesfliser
Mosaikker til badeværelset
2,5 x 2,5 cm
5 x 5 cm
Sildebensfliser til badeværelset
6 x 24 cm
7 x 30 cm
7,5 x 15 cm
Kvadratiske badeværelsesfliser
10 x 10 cm
15 x 15 cm
20 x 20 cm
30 x 30 cm
60 x 60 cm
90 x 90 cm
120 x 120 cm
Planker som badeværelsesfliser
20 x 120 cm
22,5 x 180 cm
Rektangulære badeværelsesfliser
30 x 60 cm
60 x 120 cm
Storformatfliser / XXL badeværelsesfliser
120 x 240 cm
160 x 320 cm
Mange af vores fliseserier fås med en praktisk fodliste/sokkelflise, som har en afrundet blød kant (bullnose). Det vil sige, at du får en pæn overgang fra fliserne til fx en malet væg.
Hvad skal jeg være særlig opmærksom på?
Det kan være en fordel at vælge en flisestørrelse, der passer med længden/bredden af det areal, som skal beklædes med fliser. På den måde undgår for mange skæringer.
Se på om en af vores mange flisestørrelser går op med størrelsen på dit badeværelse. Er dit badeværelse fx 240 cm i bredden, kan du med fordel vælge en flise der måler 60 x 60 cm (4 x 60 cm = 240 cm). På den måde får du flotte samlinger, hele fliser og et mere fuldendt rum.
Tag mål af dit badeværelse og medbring det når du besøger os – så har vi de bedste forudsætninger for at give dig den helt rigtige vejledning.
Ib Larsen, salgsassistent
Det er naturligvis kun hvis tallet kan gå op, du skal tænke i hele størrelser. Passer regnestykket ikke, og har du et areal med “skæve” mål, skal du derimod overveje, hvordan du får det til at se pænt ud når fliserne skæres til.
Er din brusevæg fx 100 cm i bredden vil det – med stor sandsynlighed – se dumt ud at vælge en flise på 90 cm, i det du står tilbage med 10 centimeter som skal udfyldes med en smal skæring.
Har du behov for hjælp til at vælge størrelse på dine fliser, eller brug for råd og vejledning til, hvordan du får den pæneste indretning med fliseskæringer – så kan vi vejlede dig i butikken.
Store fliser – her er fem ting du skal overveje
Små fliser – tre ting du skal være opmærksom på
Flere flisestørrelser på det samme badeværelse
Mange af vores fliseserier fås i både små og store størrelser med samme farve, overflade og udtryk. Det giver mulighed for at indrette dit badeværelse i zoner eller bruge fliser i en størrelse på gulvet end på væggen.