Bor du med et lille badeværelse, og har du svært ved at indrette det på en praktisk og indbydende måde, så har vi her samlet en række tips, der skal gøre det nemmere for dig at overskue projektet.
Et badeværelse behøver ikke kun at være et praktisk rum, hvor du opholder dig kort flere gange om dagen. Det må gerne være et rum, hvor der er rart at være, og hvor du nyder den tid, du har der. Men hvordan gør du det, når dit badeværelse er lille – når du nærmest tager bad oven i toilettet og kun har plads til en lille vask?
Jo, du starter med at acceptere størrelsen på dit baderum, med mindre du vil i gang med en større ombygning af jeres hjem. Størrelsen er fast, men det er måden, du udnytter de få kvadratmeter på heldigvis ikke. Der er flere måder at gå til opgaven på, og vi har her samlet de seks bedste råd til dig med et lille badeværelse: