Værdier - og hvordan de guider os i hverdagen
Når vores kunder handler med os, handler de ikke med en hvilken som helst fliseforhandler – De handler med en stærk familievirksomhed, der besidder en bred vifte af erfaring, og vi arbejder altid ud fra et værdisæt, som sikrer dem den bedst mulige oplevelse som køber. Som medarbejder er det de samme værdier, vi efterlever, når vi går på arbejde.
Brand
Næstved Flisecenter er en virksomhed der bygger på gode relationer og traditioner. Vi er unikke på den måde, at vi er en familieejet virksomhed, der er gået i arv fra generation til generation – og det kan både ses og mærkes. Vi kender hinanden godt, vi kender vores kunder og markedet godt, og hver dag går vi på arbejde, fordi vi brænder for at fortælle historien om den værdifulde flise af god kvalitet – det får du hos os – kvalitetsmaterialer udvalgt med hjertet.