Guide: Fliser til badeværelset, hvor store skal de være?
Hvis du overvejer at købe nye fliser til dit badeværelse, enten fordi du skal renovere eller bygge nyt, så er noget af det først, du skal overveje, hvor store fliser du gerne vil have.
Størrelsen på fliserne har meget at sige i forhold til det udtryk, du opnår i rummet. En flise kan nemlig godt skabe to forskellige stemninger, alt efter hvilken størrelse du vælger dem i.
Når du vælger store fliser, får du færre fuger og fladen bliver mere ren i sit udtryk. Vælger du små fliser bliver der mere spil på overfladen. I mange år sagde man i flisebranchen, at du helst skulle vælge store fliser til store rum og små fliser til små rum.
I dag er den grundregel mere flydende, fordi folk er mere bevidst om deres egen stil. Men det er klart, at de helt store størrelser sjældent kan proppes ind i et lillebitte baderum, uden at der bliver en problematik i forhold til tilskæring af dem. Samtidig kan små fliser i et meget stort rum virke så forstyrrende for øjet eller give uhensigtsmæssigt mange fuger, at det ikke anbefales.
Se udvalget af fliser til badeværelset