Vælg med omhu:
Når du skal vælge hvilket produkt, du gerne vil bruge på din terrasse, skal du tænke over, om det skal være et meget holdbart produkt, hvis udseende næsten ikke ændrer sig over tid, eller om stenene gerne må få patina og slid med tiden.
Ønsker du ikke, at stenene får slid, skal du gå efter en sten, der består af hårde mineraler - dette kan for eksempel være en granit, som består af store dele kvarts.
Har du det derimod fint med patina, kan du med fordel vælge en blødere sten som en kalksten eller marmor.
Travertin vil typisk blive udsat for en del slid og bliver oftest mere afrundet i kanterne at se på, fordi den består af blødere mineraler som kalk.
Vælger du en kalksten, skal du være varsom med at anvende diverse præparater til rengøring, da syreholdige væsker æder kalken og dermed skader stenen.
Vælg den rigtige overflade:
Når du vælger at bruge natursten eller keramiske fliser udenfor, vil du som regel også skulle vælge en overflade, der er skrid-hæmmende og ru for at sikre, at du ikke falder, når overfladen bliver våd eller glat.
Når du vælger, hvilken flade dine sten eller fliser skal have, er der flere valgmuligheder – du kan vælge at få en ru flade, du kan vælge at få en, der er blank at se på og du kan vælge mange andre slags flader - hver især har de deres fordele, som vi meget gerne sætter dig ind i, når vi snakker om dit valg af produkt her i flisecentret.