Sådan rengør og plejer du fliser, klinker og natursten
Har du spørgsmål om rengøring af fliser, pleje af fliser eller vedligeholdelse af dine fliser, klinker eller natursten, så er du kommet til det rette sted.
Her på siden kan du finde vores bedste råd til rengøring og pleje af dine fliser og vejledninger til både rengøring og vedligeholdelse af vores forskellige produkter, så de holder sig flotte og pænt rene, så længe som muligt.
Det kan være, du er i tvivl om, hvordan du afkalker dine marmor fliser, eller hvordan du fjerner et fedt lag fra dine keramiske fliser. Uanset hvad du mangler svar på, så finder du det uden tvivl herunder. Og fandt du ikke, hvad du havde brug for, så står vi naturligvis klar med gode råd og professionel vejledning både online, på chatten og i vores fysiske butik. Vi er kort sagt klar til at hjælpe dig med, hvordan du bedst plejer dine fliser, bordplader med mere, så de holder i mange år.
Rengøring af fliser er ligetil, og hvis bare du følger få grundregler, har du et produkt, der kan holde i en evighed. Man kan fremstille fliser på et utal af måder i et utal af materialesammensætninger og alt efter, hvad dine fliser er lavet af, skal de behandles derefter.
Vi har her samlet en række råd til rengøring af fliser, du kan følge – men vær bevidst om, at hvis du ikke kender det materiale, dine fliser er lavet af, bør du søge professionel vejledning hos os og afprøve vores råd i et lille hjørne, så du ikke risikerer at ødelægge store områder af dit gulv. Vær samtidig opmærksom på, at dette kun er vejledende råd, du kan tage udgangspunkt i, men hver slags flise bør vejledes individuelt.