Ting du skal overveje - når du skal vælge gulvklinker til dit bryggers
Vi har herunder samlet et par gode tips, der kan hjælpe dig på vej, når du skal vælge fliser til dit bryggers. De gode råd er samlet på baggrund af de mange gode spørgsmål, vi får fra vores kunder her og ude i butikken.
-
Overvej gulvklinkens styrke og overflade
Gulvklinkerne skal være solide og slidstærke – de skal være nemme at rengøre og kunne holde mange år ud i fremtiden.
Vi anbefaler ofte en fliseserie, der hedder Marte, hvor klinkerne er uglaserede og lavet på porcellanato ler. De er yderst robust og lette at vedligeholde. Gulvklinkerne suger næsten ingen væske, og slidstyrken er højere end på en almindelig glaseret flise.
Du kan med fordel vælge en gulvklinke, der har lidt mønster eller struktur i overfladen, da det vil være sværere at se uregelmæssigheder i overfladen. Størstedelen af vores gulvklinker er keramiske og er i ikke sugende materialer, derfor har de alle en meget praktisk rengøringsvenlig overflade, som egner sig perfekt til bryggerset.
-
Overvej farverne
Når du vælger dine gulvklinker, skal du huske, at de skal være praktiske at rengøre og derfor spiller farven på dem ind. Vælger du gulvklinker, hvor der næsten ingen farve-variation er, vil du se snavs hurtigere end på gulvklinker, hvor farven varierer.
På mørke gulvklinker kan det være lettere at se kalk, vand og grus, hvorimod du på en hel lys eller hvid klinke hurtigere ser snavs og mudder. Vælger du derimod en gulvklinke, der har en nogenlunde neutral farve som f.eks. grå, vil du ikke nær så hurtigt se, hvis der kommet snavs indendørs.
-
Overvej fliser på væggen
I et bryggers er der som regel en håndvask, hvor du skyller snavsede sko, ordner vasketøj eller sommerens nye kartofler fra haven. Pointen er, at her kan let blive snavset. Derfor kan det være en god ide at overveje fliser på væggen, som er nemme at rengøre. Eller hvad med en regulær stænkplade, som du kender det fra bag komfuret, der kan være med til at løfte det samlede udtryk i bryggerset fra praktisk til pænt. Mosaikker og mindre fliser er også en mulighed for at få en dekorativ effekt, mens de er praktiske at rengøre efterfølgende.
Endelig kan du overveje at have en sokkelflise op ad væggen, der gør det praktisk og let at rengøre, når du støvsuger eller vasker gulv.